Guide til de bedste stofbutikker i Danmark

At få succes med ens syprojekt i høj grad af, at man har valgt noget passende stof at arbejde med. Stof som egner sig til det design, man gerne vil lave. Hvis du vil lave bukser, er det fx en god ide at tænke over, hvor slidstærkt stoffet er, så du ikke ender med et stort hul bagi første gang du sætter dig op på cyklen. Og hvis man skal lave en fin bluse med masser af rynker og flæser, kan det være en udfordring, hvis man er kommet til at vælge for tykt og stift stof at arbejde med (ved mindre det er det look man går efter, naturligvis!) .

Som nybegynder kan det være rigtig svært at navigere i junglen af ​​meter, kvaliteter, materialesammensætninger - og ikke mindst prisniveauer!

Dengang jeg selv var synovice, tænkte jeg mest over prisen på det stof, jeg købte. Hvis stoffet var lidt dyrt, syntes jeg, at det var et dårligt køb. Det gjorde mig også meget nervøs i forhold til at komme i gang med et projekt, for hvad nu hvis jeg kom til at ødelægge stoffet i processen?

Efterhånden som jeg har fået mere erfaring og er blevet dygtigere til at sy, har jeg opdaget, at der er stor forskel på kvaliteten af ​​stof, og at det endelige stykke tøj man får syet, kan få et meget forskelligt udtryk, alt efter hvilket stykke stof man har arbejdet med. Nogle gange sker det, at jeg også har valgt noget forkert, som måske hurtigt bliver slidt i sammensyningerne, som krøller for meget, eller på andre måder, der bare var det forkerte valg.

Hvis du savner lidt hjælp til at finde det rette stof til dit projekt, har jeg samlet en lille liste af stofbutikker i Danmark, som du kan besøge, for at få ny inspiration og finde det rette materiale til dit projekt.

Dem der har en fysisk butik:

1) Stofshop, Åbyhøj (Aarhus)

Stofshop er nok min yndlings stofbutik i hele Danmark! (hvilket nok også hænger sammen med, at jeg selv er vokset op i nærheden, og at Stofshop derfor var det sted, jeg altid købte mine sager). Butikken er ikke den største, men indehaveren Gitte har ikke ladet en eneste kvadratcentimeter gå til spilde - der er godt pakket på hylderne med gode sager, alt fra det fineste italienske silke, til frakkeuld, viskose, denim, bomuld, blonder og boucle.

Det bedste ved Stofshop er “udsalgskælderen”. Hernede findes en skattekiste af metervarer til RIGTIG gode priser. Jeg har fundet de mest fantastiske stoffer dernede, fx det gråstribede, gennemsigtige stof jeg har brugt til “Åkande” (bomuld-silke blanding, just saying) og den ternede bukseuld, jeg har syet “Pil” op i.

Hvis du er i tvivl om noget, så ved Gitte alt. Og hvis du leder efter noget stof, som hun ikke har (hvilket dog er usandsynligt), så kan hun skaffe det meste. Stofshop har kort sagt stoffet til dit næste projekt, og det kommer i alle prisklasser.

Det eneste minus er, at der nogle gange kan være lidt travlt i butikken, så vær tålmodig, hvis du har brug for hjælp.

2) Stof og Sy, Skanderborg

Det er først for, at jeg er stødt på Stof og Sy, nylig det er en forretning, der har eksisteret i Skanderborg i en del år efterhånden. Dog var jeg meget imponeret over udvalget af metervarer, da jeg var forbi, så butikken fortjener helt sikkert en plads på denne liste. Indehaveren Lene er super sød og hjælpsom, og det er tydeligt at mærke, at hun brænder for håndarbejde (i butikken er der også et stort udvalg af garn og broderi) og at give sine kunder den bedste vejledning.

Hvis du er gået i stå i et projekt, savner råd og vejledning eller bare inspiration til hvad du skal lave næste gang, så synes jeg helt sikkert, du skal overveje at svinge forbi butikken. De har et stort og bredt udvalg af stof, så man ikke kan finde noget, der passer? Og med god vejledning i bagagen, bliver det også nemmere at få succes med sit projekt. Som Lene sagde til mig, “viden og vejledning har større værdi end hurtige tilbud”, og det må jeg jo nok give hende ret i.

Som bonusinfo kan jeg også nævne, at Stof og Sy har deres egen YouTube kanal (ligesom mig!!), hvor der bliver demonstreret syteknikker osv. Det er jeg altså STOR fan af!

3) Selfmade, hele Danmark

Selfmade har butikker over hele Danmark, hvilket gør dem tilgængelige for mange. De har også en rigtig god hjemmeside, som afspejler deres udvalg stort set 1:1, så man kan også nemt håndtere online.

Selfmade har et stort udvalg af metervarer, især når det kommer til basisvarer, interiør, viskoseblandinger, patchworkstoffer og jersey, hvilket også er nemme stoffer at arbejde med. Selfmades helt store styrke består i, at de er ret gode til at lave tidssvarende metervarer og sæsonaktuelle, inspirerende kataloger, der giver masser af ideer til at “hacke” ens syprojekter og gøre dem mere unikke. Hvis man er nybegynder inden for syning, så er Selfmade et godt sted at starte, simpelthen fordi de har så mange basisvarer, begyndervenlige symønstre og meget personale, der kan svare på de fleste spørgsmål.

Og så er jeg også ret glad for at rode igennem Selfmades afklip, hvor man ofte kan finde store stykker stof til -40%, som kan være nok til et helt projekt.



Dem der sælger online:

4) Fabricminds

Så vidt jeg ved, har Fabricminds ikke en fysisk butik. Men det gør ikke noget, for de har en rigtig velfungerende hjemmeside med et stort udvalg af kvalitetsstoffer. De får ofte restpartier af stof hjem fra de store modehuse sydpå (tænk Chanel, Dior osv), så hvis man er til det eksklusive look, så tjek Fabricminds. På deres hjemmeside står der, at man kan få tilsendt op til 5 gratis stofprøver, så man kan mærke lidt på varerne, inden man beslutter sig for et køb.

Jeg er også rigtig glad for deres side med afklip (indrømmet, jeg elsker bare et godt tilbud!), fordi stykkerne ofte er større end 1 meter og med god rabat. Jeg har fx købt en rigtig dejlig italiensk uld i afklipskategorien, som har været helt perfekt til “tailoring”-projekter, såsom habitjakker, blazere og business suits.

Når man først har fået øjnene op for kvalitetsuld, så er det svært at gå tilbage til en sørgelig polyester!


5) Stofaholic (Instagram)

Stofaholic er en Instagrambaseret butik, der sælger kvalitetsstof i små mængder. Bag virksomheden står Tatiana og Svetlana, som har en stor passion for at sy med de bedste metervarer. De har lidt af det hele, men udvalget er nøje kurateret efter princippet kvalitet over kvantitet. Hos Stofaholic har jeg bl.a. købt forskellige silker, samt en burnout viskose/nylon-kvalitet, som jeg brugte til min nr. 2 brudekjole (den blev rigtig flot og dansevenlig, skulle jeg hilse at sige!). Selvom Stofaholic ikke har en hjemmeside, er det nemt at håndtere hos dem. Man sender dem bare en besked på Instagram, hvor man skriver, hvad det er for noget, man gerne vil købe, og så svarer det relativt hurtigt. Nem peasy!

Husk dog, at hvis du har forelsket dig i noget stof, så skal du slå til med det samme, inden det bliver solgt til en anden hurtig køber! For der er kun det stof, du kan se i deres feed. Heldigvis kommer der løbende nye varer til.



Jeg håber, at dette har givet dig lidt inspiration, og at det hjælper dig til at finde det helt rigtige stof til dit næste projekt!


Hvis du kender en god stofbutik i Danmark, så nævn den meget gerne i kommentarfeltet! Jeg elsker at opdage nye stofbutikker!





Efterlad en kommentar