Størrelsesguide
Før du vælger din størrelse fra størrelsesguiden nedenfor, vil jeg gerne have at du kigger på dig selv for at vurdere, hvilken type krop du har. Der er stor forskel på størrelse og kropstype!
Alle mine designs er lavet til en kvinde af gennemsnitlig højde på 172 cm (+/- 4 cm), men jeg har samtidig tilpasset udvalgte designs til forskellige kropstyper. Dette betyder egentlig bare, at jeg har lavet ændringer i mønstrene, så de passer til forskellige, men dog stadig meget almindelige, kropstyper. Så behøves du nemlig ikke gøre det!
På tværs af modeindustrien bruger man oftest kun de horisontale mål (bryst, talje, hofte) til at fastlægge folks tøjstørrelse. Men en tøjstørrelse siger ikke noget om éns kropsform. Du vil få en meget bedre forståelse af din krop, hvis du både kigger på de horisontale og vertikale mål på samme tid.
Altså, for at få det bedste fit skal du måle BÅDE dine horisontale mål OG vertikale mål.
Indtil videre arbejder jeg med 3 forskellige kropstyper: standard, større barm og bredere hofter/smallere talje.
- Standard (STD): denne kropstype er den mest almindelige og dén, som næste alle modevirksomheder designer tøj til. Målene er baseret på hvordan den 'gennemsnitlige' kvinde ser ud
- Større barm (BB): Denne kropstype har en barm som er relativt større end de tilsvarende mål for talje og hofte. For at få en god pasform for den større barm er det nødvendigt at øge den vertikale afstand mellem skulderen og taljen på forsiden af kroppen (mål nr. 4)
- Bredere hofter / smallere talje (WH): Denne kropstype har relativt bredere hofter eller en smallere talje end standardmodellen. For at få en god pasform er det nødvendigt at øge den vertikale afstand mellem taljen og skridtet på bagsiden af kroppen (mål nr. 7)
Se på måleskemaet for standardmodellen først. Kig på målene og sammenlign med dine egne mål for at finde den størrelse, der passer dig bedst. Vær omhyggelig med at tjekke om både de horisontale og vertikale mål passer. Hvis der er en forskel, kan du kigge på måleskemaet for den større barm eller bredere hofter/smallere talje for at se, om dette løser dit problem.
For at få det bedste fit bør dine mål ikke afvige med mere end +/- 1 cm. Hvis forskellen er større kan det være nødvendigt at foretage individuelle tilpasninger. Hvis dine mål er mellem to størrelser, vil jeg råde dig til at vælge den større størrelse og så tilpasse den.