Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Om Beklaedt

Hej, vi er Ida og Iben - og vores mål er at hjælpe dig med at gøre dine sydrømme til virkelighed!

Vi forelskede os begge i syningens kunst som børn. At tage et fladt stykke stof og transformere det til noget tøj, man kan tage på kroppen, er absolut ren magi! Vi er meget fascinerede af tekstiler, håndarbejde og de traditioner, der går forud for at skabe det tøj, vi går rundt med hver dag.

Faktisk er det vores fælles passion for syning dét, der bragte os sammen. Vi mødtes nemlig til et sy-event i Aarhus for et par år siden, hvor vi begge straks kunne mærke, at vi havde god kemi.

I 2023 tog Iben springet - sagde sit kontorjob op og stiftede Beklaedt - den første symønstervirksomhed i skandinavien til at inkludere GRATIS trin-for-trin video guides, der viser, hvordan man skal sy hvert eneste stykke tøj fra start til slut!

I 2026 gik Ida ind som ligeværdig partner i virksomheden. Idas professionelle baggrund som mønsterkonstruktør, samt hendes flerårige erfaring fra tøjindustrien i Danmark, gør hende til en stærk partner og særdeles værdifuld for Beklaedt.

Vores mål er at hjælpe DIG med at få den bedste pasform og sy tøjet med det finish, du drømmer om! Med hjælp fra Beklaedts symønstre, er vi ét skridt tættere på at kunne realisere den drøm!

Vi tror på at alle kan sy smukt tøj. Du skal bare vide hvordan.

Husk, når du køber et symønster hos Beklaedt, så får du:

  • Gennemarbejdede symønstre som PDF eller i fysisk papirformat
  • GRATIS videovejledninger der skridt for skridt viser dig, hvordan du skal sy tøjet
  • Symønstre i hele størrelsesspektrummet fra EU 34-60, testet på rigtige kroppe

 

Tak fordi du er her! Sy tøj du kan være stolt af!

 

Følg Beklaedt på Instagram: @beklaedt_sewing eller YouTube: @beklaedt